Overblik over moduler
De 12 indre menneskerettigheder
Historien om rettighederne
De to moduler
Modul 1 / Dag 1
Menneskelighed som fundament i ledelse
Ifølge Gallup føler fire ud af fem mennesker sig ikke forbundet med det, de bruger størstedelen af deres liv på. Det er et enormt spild af potentiale – og en af de største skjulte omkostninger for organisationer.
Denne dag arbejder vi med, hvordan menneskelighed kan blive fundamentet for ledelse. Vi går på opdagelse i dit eget og organisationens menneskesyn og undersøger, hvordan gamle forestillinger stadig præger beslutninger og adfærd. Samtidig ser vi på, hvordan en ny bevidsthed kan frigøre energi, styrke samarbejde og skabe udvikling, der holder i længden.
-
Du lærer at blive bevidst om dit eget menneskesyn – og hvordan det former dine valg som leder.
-
Du lærer at se, hvordan menneskesyn præger kultur, trivsel og processer i organisationen.
Konkret udbytte: Klarhed over det menneskesyn, du leder ud fra – og hvordan du kan bruge det som fundament til at skabe en organisation, hvor trivsel og resultater styrker hinanden, også når presset stiger.
Modul 1 / Dag 2
Menneskelighed i hverdagens ledelse
Stress er i dag en af de største trusler mod arbejdslivet. Når tempoet stiger, mister mange ledere evnen til at holde fast i menneskelighed – og konsekvensen er øget sygefravær, lavere engagement og tab af resultater.
På dag 2 bygger vi videre på arbejdet med menneskesyn og går tættere på hverdagen. Vi træner bevidsthed om følelser og reaktioner – evnen til at lytte dybere, skabe tryghed og møde mennesker åbent, også under pres. Vi ser på, hvordan menneskelighed kan blive en praktisk ledelsesressource i møder, samarbejde og i det daglige samspil.
-
Du får redskaber til at kortlægge organisationens menneskesyn – hvor det lever, hvor det mangler, og hvordan det kan styrkes.
-
Du lærer, hvordan menneskelighed kan blive en praktisk ressource i møder, samarbejde og relationer – også når tempoet er højt.
Konkret udbytte: Redskaber til at lede teams med menneskelighed i praksis – så du kan styrke relationer, fastholde engagement og håndtere hverdagspresset uden at slide mennesker ned.
Modul 2 / Dag 1
Menneskelighed i transformationer
Transformationer er ikke en traditionel forandringsproces, der kan styres fra A til B. De sker hele tiden – midt i hverdagen, fordi vi i dag leder i en kompleksitet, hvor alting er i bevægelse.
Denne dag arbejder vi med levende transformationer: hvordan vi kan møde forandringer på en livgivende måde, hvor vi skaber plads til både tab, håb og nye perspektiver. Vi undersøger, hvordan menneskelighed kan blive det, der bærer os igennem de skift, som organisationer uundgåeligt står i.
Vi arbejder også med de indsatser, du gerne vil sætte i gang på baggrund af nye indsigter – så læring omsættes til handling i din egen organisation.
-
Du får konkrete metoder til at arbejde med levende transformationer – hvordan du kan lede i kompleksitet, hvor forandring er et grundvilkår, uden at menneskelighed går tabt.
-
Du lærer, hvordan tab og muligheder kan balanceres, så forandringer bliver bæredygtige for både mennesker og organisation.
Konkret udbytte: Evnen til at lede transformationer som en levende proces – med indsigt i, hvordan du omsætter nye erkendelser til konkrete indsatser, der styrker både trivsel og resultater i din organisation.
Ønsker du at høre mere om forløbet, så kontakt Renata Edsbjerg på: re@edsbjerg.dk
