09

Retten til at

tale din sandhed

En livgivende fortælling …

Vi er her for at bidrage med vores perspektiver. 

Når vi tør at tale vores sandhed – med stemme, pensel, kode, ord eller hænder – åbner vi for den menneskelige mangfoldighed. Det handler ikke om at sige mest, højest eller smukkest, men om at tale fra det sted i os, hvor autenticitet bor. Der, hvor det vi siger, stemmer med det vi mener.

Denne rettighed handler om at udtrykke det, vi tror på. At give form til vores indre verden. Når vi taler vores sandhed, i relationer, i beslutninger, i kunst og i arbejde, bliver vi tydelige. Ikke perfekte. Bare ægte. Og det giver plads til, at andre også tør.

_______

Hvordan lyder din fortælling, og hvordan kan du lade den afspejle sig i de valg og handlinger, du tager i hverdagen?

  • Skab plads til ægte ytringsfrihed. Ikke bare retten til at tale, men modet til at lytte, også når det, der bliver sagt, er nyt, anderledes eller ubehageligt.

  • Anerkend kreativitet og personlig stemme som strategisk værdi. Gør det legitimt at bidrage med nye perspektiver, uanset stilling, faglighed eller baggrund.

  • Design processer og mødekulturer, hvor mennesker kan udtrykke deres tanker uden frygt for at blive overhørt, vurderet eller afvist.

  • Sæt dig selv i spil og på spil. Giv mennesker omkring dig mulighed for at mærke, hvem du er – ikke bare, hvad du gør.

  • Brug din stemme og din kreativitet. Inspirér – ikke ved at være perfekt, men ægte.

  • Vær ikke bange for at mene noget. Når du taler klart og står ved det, du tror på, gør du det lettere for andre at finde deres stemme.

Medarbejdere, der føler sig trygge ved at ytre sig, er mere tilbøjelige til at bidrage med idéer og kreativitet.

Forbes 2025

Frygt for fejl er ofte smitsom – fx kan lederes frygt for fiasko sprede sig til medarbejdere og påvirke deres oplevelse af arbejdet.

Rössig (2025)

  • Skaberkraft: Evnen til at tænke frit og handle modigt. At turde gå nye veje og tro på, at noget endnu uset kan blive til virkelighed.

  • Udtryksevne: Evnen til at udtrykke sig klart og ærligt, uden at trække sig af frygt for at blive misforstået. At bygge bro – ikke bare mellem mennesker, men mellem idé og handling, mellem vision og virkelighed.

Samtalekort til menneskelige samtaler

Kortene er til dig, der vil bringe de 12 indre menneskerettigheder i spil i samtaler om arbejdslivet, kulturen i organisationen, i ledelsesrummet eller i en pause med en kollega. Og til dig, der ønsker at bruge dem som menneske i dit eget liv.

Samtalekortene hjælper med at: