Det faglige fundament
Erfaring og viden
De 12 indre menneskerettigheder er vokset frem af mange års arbejde tæt på mennesker og organisationer. De er formet af konkrete erfaringer.
De er blevet til mellem mennesker, praktikere og fagpersoner, der især arbejder med menneskelig og organisatorisk udvikling og systemisk forandring.
Rettighederne tager udgangspunkt i etik og menneskesyn og fungerer som en ramme og et sprog for en nødvendig refleksion i en tid, hvor menneskers trivsel er under pres.
Ud over praktisk erfaring trækker på rettighederne på centrale vidensfelter som fremtidsforskning, psykologi, systemteori og naturinspireret udvikling/biomimicry. Metoder, ord og tilgange er blevet prøvet af, justeret og videreudviklet, indtil de har fundet den form, du møder her.
De er ikke en færdig ramme, men et levende grundlag, der udvikler sig i takt med, at erfaringer vokser i samspil med mennesker, som arbejder med de 12 indre menneskerettigheder i praksis.
Det næste afsnit dykker ned i Inner Human Rights tilgang til menneskesyn.
Et jordnært sprog
De 12 indre menneskerettigheder er formuleret i et enkelt og genkendeligt sprog, fordi de skal kunne mærkes og bruges i hverdagen. Når vi taler om retten til at sige nej, retten til at blive behandlet med ordentlighed eller retten til fordybelse, er det ikke abstrakte idealer, men erfaringer, vi alle kender.
Samtidig rummer de en dybde, der kan udfoldes lag for lag – med betydning for, hvordan vi handler i organisationer, hvordan vi leder, og hvilke kompetencer vi udvikler. Når vi taler om retten til at sige nej, handler det for eksempel ikke kun om grænsesætning, men også om værdighed, relationel balance og mod til at skabe klare rammer.
Det jordnære åbner for dialog, mens dybden giver plads til refleksion og udvikling – både personligt, i fællesskaber og i organisationer.
På den måde kan rettighederne fungere både som pejlemærker i hverdagen og som en etisk ramme for større forandringer. De giver et fælles udgangspunkt for refleksion, handling og forankring, uanset om man er leder, medarbejder eller beslutningstager.
Menneskesyn – vores forestilling om menneskets natur, værdi, rolle og rettigheder
Ordet menneskesyn er et nyere dansk sammensat ord, men tanker om, hvad det vil sige at være menneske, er historiske. Vi har til alle tider haft en grundlæggende opfattelse af, hvad et menneske er – en forståelse, der findes i alle kulturer og filosofiske traditioner. Menneskesyn er et spejl, der viser – bevidst eller ubevidst – hvordan vi ser verden.
På engelsk oversættes menneskesyn til human nature, hvilket i Inner Human Rights-terminologien ligger tættere på betydningen – vores menneskelige natur. Da menneskesyn er et kendt og veletableret begreb på dansk, bruger vi det.
Gennem historien har menneskesynet ændret sig – dog uden at det kom alle til gode
I oldtiden blev mennesket set som et sandhedssøgende fornuftsvæsen.
Med religionens indtog blev vi forstået som en del af en guddommelig orden.
Renæssance og humanisme satte skaberkraft og fri vilje i centrum.
Oplysningstiden introducerede idéen om medfødte rettigheder, fornuft og fremskridt.
Industrialiseringen reducerede mennesket til arbejdskraft, men skabte også grobund for reformer og folkeoplysning.
I det 20. århundrede satte den humanistiske psykologi fokus på menneskets iboende potentiale for vækst.
New age-bevægelsen fremhævede selvrealisering, åndelig udvikling og enhed med universet.
I dag lever flere menneskesyn side om side – fra det mekanisk-økonomiske til et spirende regenerativt felt, hvor mennesket ses som en del af et større økosystem.
Det regenerative felt trækker ofte på fortællinger om jæger-samler-samfund, hvor livet blev levet i tæt samspil med naturen, og hvor fællesskab og gensidig afhængighed var en forudsætning for at overleve. Vi kan lære af deres evne til at leve i pagt med naturen, men må også være opmærksomme på ikke at romantisere vilkårene: vold, konflikter og kamp om ressourcer var også en del af livet.
Menneskesyn i dag
Vores menneskesyn har afgørende betydning for, hvordan vi leder, organiserer arbejdet, designer strukturer og systemer, udvikler politikker og strategier, gennemfører reformer, fordeler ressourcer, skaber lovgivning og udformer vores uddannelses- og sundhedssystemer. Det præger, hvordan vi håndterer konflikter, samarbejder på tværs af samfundslag og træffer beslutninger om planetens fremtid.
I dag lever vi i en virkelighed, hvor vi på én gang er forbundet som aldrig før og samtidig dybt adskilt. Teknologien accelererer. Konflikter ulmer både globalt og lokalt. Vi har afkoblet os fra naturens rytmer og fra den dybe forbundethed, vi engang levede efter.
Vi står i en overgangstid, hvor kontraster mellem menneskesyn træder tydeligt frem, og nye er ved at tage form. De 12 indre menneskerettigheder er et bud på, hvordan vi kan skabe en etisk og menneskelig bæredygtighed i en tid, hvor tempoet, adskillelsen og presset på mennesker truer med at reducere os til funktioner.
Et livgivende menneskesyn
nner Human Rights arbejder ud fra et livgivende menneskesyn, hvor mennesket ses som levende, skabende og sansende – forbundet i relationer og i kontinuerlig udvikling. Forandring forstås her som et grundvilkår, livet hele tiden udfolder sig i – med plads til både vækst, tab, kriser og fornyelse.
Som Fritjof Capra beskriver, er livets grundstruktur netværk. Naturen er i sin essens regenererende, livsfremmende og selvfornyende. Den skaber betingelser, hvor liv kan trives, og hvor alle dele af helheden understøtter hinanden.
Seks livgivende principper (inspireret af Fritjof Capra)
Liv skaber betingelser for liv
Liv er altid i forandring
Liv er vævet af relationer
Liv rummer diversitet som en styrke
Liv er i kontinuerlig udvikling
Liv bevæger sig i rytmer og cyklusser
Fem livstemaer som ramme for rettighederne
Liv og mening
Livet er ikke et projekt, der skal fuldendes, men en erfaring, der skal leves – også når det rummer tab, sorg, kriser og omveje.
Ydre og indre natur
Vi er en del af naturen, ikke adskilt fra den. Når vi mærker forbindelsen til både naturen omkring os og vores egen natur, passer vi bedre på dem begge.
Fællesskab og forbundethed
Vi er født ind i relationer. Intet trives alene, hverken mennesker, systemer eller samfund.
Diversitet og kreativitet
Vi skaber i mangfoldighed. Ikke alt skal måles eller være nyttigt. Noget må findes for skønhedens skyld.
Udvikling og læring
Vi vokser i bevidsthed og indsigt, ikke kun i præstation. Vi har brug for både udsyn og fordybelse, når livet skifter retning og ståsted.
Fra menneskesyn til praksis
Hver rettighed beskriver det menneskesyn, den udspringer af, og giver inspiration til, hvordan det kan forankres i organisationens struktur, ledelse og kompetencer.
Beskrivelser findes under hver rettighed her på siden.
Udvalgte inspirationskilder
Et udsnit af de fagligheder, der har inspireret rettighedernes fundament. Hvert område bidrager med sit særlige blik på, hvordan vi forstår mennesker, relationer og organisationer.
Mennesker, økonomi og vækst – hvordan økonomiske systemer afspejler menneskesyn og påvirker trivsel.
Fremtidsforskning – åbner for langsigtede scenarier og mulige veje frem.
Psykologi – giver indsigt i menneskelig udvikling, trivsel og relationer.
Systemteori – viser, hvordan helheder, sammenhænge og relationer former resultater.
Naturbevidsthed – peger på, hvordan naturens logikker kan inspirere til livgivende systemer.
