Historien bag de 12 IMR
Hvorfor indre rettigheder
– og hvorfor nu?
Hvad vil det egentlig sige at være menneske i den tid, vi lever i? Hvilket menneskesyn former vi vores liv, vores arbejdsliv og vores samfund ud fra? Det var det spørgsmål, der satte gang i arbejdet med de 12 indre menneskerettigheder.
Måske tænker du: Hvor kommer de fra, og hvem står bag?
Mit navn er Renata Edsbjerg, og jeg er initiativtager til de 12 indre menneskerettigheder. De blev præsenteret første gang februar 2021.
Jeg har i mere end 25 år arbejdet med organisatoriske transformationer, ledelse og trivsel tæt på beslutningerne. Som indkøbschef med ansvar for både mennesker og økonomi, som HR-direktør tæt på de strategiske beslutninger i direktionen. Jeg har stået midt i de valg, hvor strategi, økonomi, struktur og menneskelighed skal finde plads sammen. De seneste 16 år har jeg hjulpet ledere og beslutningstagere i både offentlige og private organisationer med transformationer, ledelse og trivsel.
Behovet for noget mere grundlæggende
Jeg har altid været optaget af, hvordan vi bringer menneskelighed ind i beslutningsrummet. Ikke bare som en værdiplakat på væggen, men som noget der faktisk får plads i vores strukturer og praksis.
Gennem årene har jeg set, hvordan menneskeligheden alt for ofte bliver glemt. Ikke fordi den ikke anses for vigtig, men fordi systemerne ikke er skabt til at rumme den. Jeg møder ingen organisationer i dag, der ikke siger, at mennesker er vigtige, og alligevel alt for mange, hvor det ikke er forankret dybt nok i organisationens DNA.
Og når det menneskelige får plads, sker det ofte i form af trivselsmålinger, motivationskurser og personalepolitikker. Som om vi ikke tør stole på, at mennesker i sig selv er meningsskabende og bidragende væsener. Som om vi hele tiden skal måle, motivere og regulere i stedet for at have tillid til det, der allerede lever i mennesker.
Jeg savnede mere dybde. Rettighederne blev for mig den dybde.
Vi bærer på en arv
Et aftryk fra en tid, hvor mennesker blev set som en del af produktionsapparatet. Hvor systemer blev bygget til at optimere og kontrollere i stedet for at nære og forbinde.
Mange af de styringslogikker, vi stadig arbejder efter, er degenererende for både mennesker og natur. Selv de bedste intentioner kolliderer med strukturer, der ikke er skabt til at rumme liv.
Det gælder i ledelse, i reformer og i forandringer. Vi taler om mennesker i vores visioner, men skaber systemer, der glemmer dem i praksis.
Hvorfor rettigheder?
Nogle vil sige: Vi har jo allerede FN’s menneskerettigheder. Og det er sandt.
FN’s rettigheder blev formuleret i kølvandet på Anden Verdenskrig. De satte grænser for, hvad stater og systemer må udsætte mennesker for. De blev til som et værn mod overgreb og en beskyttelse af menneskets værdighed. Det arbejde er stadig altafgørende.
Men selv før 1948 – fra Kyros-cylinderen i det antikke Persien til nutidens civilsamfund – har mennesker igen og igen måttet kæmpe for det, der burde være selvfølgeligt: at blive behandlet som mennesker.
De 12 indre menneskerettigheder skal ikke sammenlignes med FN’s. De er ikke juridiske og de er ikke globale aftaler. De har et andet sigte: at gøre menneskesyn levende og nærværende i organisationer, fællesskaber og beslutninger.
Overvejelser i processen
Nogle af dem var: Er det rigtigt at kalde dem rettigheder? Er der virkelig brug for indre rettigheder?
Svaret blev: Ja.
Rettigheder – fordi det understreger, at menneskeret er en ufravigelig ret, vi har, alene fordi vi er mennesker og fordi vi eksisterer.
Menneskesyn
i forskellige kontekster
Jeg har gjort mig umage med at lytte til mange stemmer og perspektiver, men jeg er også bevidst om, at det fællesskab jeg selv er en del af, primært er formet af kultur, historie og erfaring med vestlige organisationer og systemer. Det præger vores blik og vores blinde vinkler.
Som Nora Bateson siger:
“We are always speaking from somewhere. The work is not to erase our context, but to be aware of it – and invite others in.”
Rettighederne må derfor bruges med respekt for den kultur og kontekst, de bringes ind i. For selvom de taler ind i fælles menneskelige behov, har hvert fællesskab, hver organisation og hvert land sin egen historie, sit eget sprog og sit eget ståsted.
En åben invitation
Jeg håber, at rettighederne vil blive mødt med den samme åbenhed og alvor, som de er formuleret med. At de måske kan sætte ord på noget, du allerede mærker.
Måske længes du selv efter, at det menneskelige får den plads, det fortjener. Hvis du gør, er de 12 indre menneskerettigheder skrevet til netop det.
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt mig endelig på re@edsbjerg.dk
Eller en af facilitatorerne.