01

Retten til at

leve det gode liv

En livgivende fortælling …

Ikke alle har mulighed for at leve det gode liv. Klimakrise, mistrivsel og ulighed viser os, at det ikke er noget, vi kan tage for givet. Det er ikke symptomer løsrevet fra hinanden, de er udtryk for den samme adskillelse fra os selv, fra hinanden og fra naturen.

Hvordan vi leder og beslutter former det liv, vi møder i hverdagen, i fællesskabet, i organisationen og i samfundet. Når mennesker trives, trives alt det, vi er en del af, også.

Der findes ingen opskrift på det gode liv. Kun du ved, hvad det betyder for dig. Men ingen af os lever adskilt. Det vi gør, og måden vi gør det på, sætter spor i relationer, i naturen og i alt det levende omkring os.

Det gode liv viser sig ofte i det stille. I modet til at være menneske, også når livet kræver noget af os. I viljen til at tage ansvar, ikke kun for os selv, men for det vi er en del af.

At leve det gode liv er et fælles ansvar. Selv den mindste handling kan skabe betingelser for, at liv kan trives.

_______

Hvordan lyder din fortælling, og hvordan kan du lade den afspejle sig i de valg og handlinger, du tager i hverdagen?

  • Udvikl produkter og ydelser, der bidrager til liv og trivsel for mennesker, samfund og natur.

  • Skab anstændige jobs – også for mennesker med sårbarheder – både internt og i leverandørkæden.

  • Skab en kultur, hvor alle medarbejdere føler sig mødt, respekteret og inkluderet, uanset livssituation.

  • Sikr retfærdige arbejdsvilkår og løn, der gør det muligt at leve et værdigt liv.

  • Vær modig i beslutninger og vælg løsninger, der tager hensyn til menneskers trivsel – også når det er mere besværligt eller ikke giver hurtige gevinster.

  • Mød menneskers livssituationer med empati og medfølelse – både i ord og i handling.

  • Indfør faste, uformelle dialoger, hvor teamet kan dele, hvad der giver energi, og hvad der dræner.

  • Skab rammer, hvor det gode liv ikke er noget, man skal lede efter uden for arbejdet.

Globalt (2024): Et i forvejen lavt globalt engagement faldt fra 23 % til 21 %. Svarende til anslået 438 milliarder USD i tabt produktivitet.

Gallup.

WHO anslår, at 1 ud af 8 mennesker globalt lever med en psykisk lidelse, og at depression og angst er blandt de største årsager til tabt arbejdsevne.

WHO

Stressrelaterede sygemeldinger er stigende i mange OECD-lande; i Danmark er over 35 % af langtidssygemeldinger arbejdsrelaterede stresssygdomme.

Arbejdstilsynet

  • Mod: At turde stille spørgsmål ved gamle strukturer og vaner, også når det er ubekvemt. Det kræver integritet at stå fast i det, der kalder på forandring – ikke af frygt, men af omsorg for det, vi er en del af, så livet kan udfolde sig værdigt for alle.

  • Handlingens kraft: Viden forandrer intet i sig selv. Først når vi handler, tager forandring form. Handlingens kraft er viljen til at omsætte indsigter til konkrete skridt – at sætte noget i bevægelse uden garanti for udfaldet, men med tillid til, at det bringer os tættere på en værdig måde at leve og arbejde på.

Samtalekort til menneskelige samtaler

Kortene er til dig, der vil bringe de 12 indre menneskerettigheder i spil i samtaler om arbejdslivet, kulturen i organisationen, i ledelsesrummet eller i en pause med en kollega. Og til dig, der ønsker at bruge dem som menneske i dit eget liv.

Samtalekortene hjælper med at: