05
Retten til at være
en vigtig del af et fællesskab
En livgivende fortælling …
Du hører til. Ikke fordi du skal gøre dig fortjent til det, men fordi du er her.
Vi er skabt til forbindelse. Det er i relationer, livet folder sig ud. Selv når vi føler os udenfor, er vi en del af noget større.
Retten til at være en vigtig del af et fællesskab handler ikke kun om at blive inviteret ind, men om at blive regnet med. At mærke, at du betyder noget. At der er brug for dig – som du er, ikke som du burde være.
Et fællesskab er ikke kun et sted, vi får fra. Det er også noget, vi giver til. Når vi ser vores indbyrdes afhængighed i øjnene, forstår vi, at den enkeltes trivsel og det fælles hænger uløseligt sammen.
Derfor er denne rettighed både en gave og en opgave. Et fællesskab bliver stærkt, når vi tager ansvar, møder hinanden med respekt og tør at række ud – også når det er svært.
_______
Hvordan lyder din fortælling, og hvordan kan du lade den afspejle sig i de valg og handlinger, du tager i hverdagen?
I organisationen
Skab en kultur, hvor alle oplever at høre til og blive regnet med, uanset rolle, baggrund, livssituation eller forskellighed i køn, alder, etnicitet, seksualitet, funktionsevne, kognitive styrker eller persontype.
Tænk fællesskab og samarbejde ind i opgaveløsning, møder og beslutninger, for ingen løser komplekse problemer alene.
Byg relationer og samarbejder på tværs af sektorer, fagligheder og perspektiver, fordi virkelighedens udfordringer ikke kan løses i siloer.
I dit lederskab
Vær den, der forbinder mennesker og perspektiver og skab fællesskaber, hvor tillid, værdighed og forskellighed kan trives.
Skab rum for ligeværdige relationer, hvor alle oplever sig som en vigtig del af fællesskabet, også dem, der ikke altid tager ordet først.
Grib ind, når du oplever eksklusion eller diskrimination, også når det er ubelejligt.
Tal og data
83 % af medarbejdere ønsker fællesskab på jobbet, og 55 % vil overveje at sige op, hvis de ikke føler tilhør.
56 % øget jobperformance og 50 % færre opsigelser for medarbejdere med høj følelse af tilhør.
Kompetencer, vi kan træne
Inklusion: At møde andre uden at ville ensrette og skabe rum, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men får lov at forme fællesskabet.
Samskabelse: At træde ind i det fælles med både initiativ og ydmyghed og være villig til at ændre retning, når nye perspektiver opstår.
Samtalekort til menneskelige samtaler
Kortene er til dig, der vil bringe de 12 indre menneskerettigheder i spil i samtaler om arbejdslivet, kulturen i organisationen, i ledelsesrummet eller i en pause med en kollega. Og til dig, der ønsker at bruge dem som menneske i dit eget liv.
Samtalekortene hjælper med at:
- Gøre de indre rettigheder levende i hverdagen
- Forbinde rettighederne og praksis i menneskelige og organisatoriske sammenhænge
- Åbne for samtaler om mening, retning og det, der betyder noget
- Styrke selvindsigt, relationer og fællesskab
- Skabe kontakt til det, der ligger bag vores handlinger, behov og valg
Udforsk de 12 IMR her
De 12 indre menneskerettigheder er en ramme for et livgivende menneskesyn.
01
Retten til at leve det gode liv
02
Retten til at finde og skabe mening
03
Retten til at være et helt menneske
04
Retten til at være (i) naturen
- Nuværende
05
Retten til at være en vigtig del af et fællesskab
06
Retten til at blive tilgivet
07
Retten til at blive behandlet med ordentlighed
08
Retten til at sige nej
09
Retten til at tale din sandhed
10
Retten til at være dig
11
Retten til fordybelse
12
Retten til dannelse