10
Retten til at
være dig
En livgivende fortælling …
Vi er ikke her for at passe ind. Vi er her for at være os selv.
Alt for ofte forsøger vi at forme os efter det, vi tror andre forventer. Vi tilpasser os, retter ind og gør os mindre for at passe ind i rammer, vi ikke selv har valgt.
Retten til at være os selv handler ikke om selvrealisering for sin egen skyld. Den handler om at finde hjem i os selv og derfra give vores bidrag.
Når vi tør stå ved, hvem vi er, giver vi også plads til, at andre kan gøre det samme. Sådan bliver verden rigere. Vi behøver ikke gøre os fortjent til vores plads. Den er allerede vores.
_______
Hvordan lyder din fortælling, og hvordan kan du lade den afspejle sig i de valg og handlinger, du tager i hverdagen?
I organisationen
Gør op med bias i rekruttering, forfremmelser og talentudvikling. Sørg for, at det ikke er dem, der minder om jer selv, som får mulighederne, men dem, der bringer noget nyt.
Skab strukturer, hvor forskellighed værdsættes og bruges aktivt som en kreativ drivkraft og en kilde til innovation.
I dit lederskab
Vær opmærksom på, hvor du (ubevidst) former mennesker efter din egen skabelon. Støt dem i at vokse ind i det, de er – ikke det, du havde regnet med.
Skab rum, hvor mennesker kan være hele og uens – uden at skulle forklare, forsvare eller tilpasse sig det forventede. Giv plads til forskellig rytme, udtryk og energi.
Tal og data
Omkostninger ved at skjule identitet (covering). “Covering”-kultur påvirker trivsel og performance negativt.
Deloitte Insights (2024): Covering and workplace well-being
Virksomheder i top-kvartil for diversitet er 35 % mere tilbøjelige til at overgå konkurrenterne.
Globalt anslås 83 % af personer med minoritetseksualitet skjuler deres orientering for fleste mennesker.
Kompetencer, vi kan træne
Systemisk bevidsthed: At se sig selv i sammenhæng med både mennesker og omgivelser. At tage ansvar for, hvordan man påvirker relationer, stemninger og de kredsløb, man indgår i.
Medfølelse: At møde andre med venlighed, se mennesket bag adfærden og reagere med empati, ikke dom.
Samtalekort til menneskelige samtaler
Kortene er til dig, der vil bringe de 12 indre menneskerettigheder i spil i samtaler om arbejdslivet, kulturen i organisationen, i ledelsesrummet eller i en pause med en kollega. Og til dig, der ønsker at bruge dem som menneske i dit eget liv.
Samtalekortene hjælper med at:
- Gøre de indre rettigheder levende i hverdagen
- Forbinde rettighederne og praksis i menneskelige og organisatoriske sammenhænge
- Åbne for samtaler om mening, retning og det, der betyder noget
- Styrke selvindsigt, relationer og fællesskab
- Skabe kontakt til det, der ligger bag vores handlinger, behov og valg
Udforsk de 12 IMR her
De 12 indre menneskerettigheder er en ramme for et livgivende menneskesyn.
01
Retten til at leve det gode liv
02
Retten til at finde og skabe mening
03
Retten til at være et helt menneske
04
Retten til at være (i) naturen
05
Retten til at være en vigtig del af et fællesskab
06
Retten til at blive tilgivet
07
Retten til at blive behandlet med ordentlighed
08
Retten til at sige nej
09
Retten til at tale din sandhed
- Nuværende
10
Retten til at være dig
11
Retten til fordybelse
12
Retten til dannelse