De 12 indre menneskerettigheder
Menneskesyn i praksis
som del af bæredygtig udvikling
I en tid med bæredygtighedsudfordringer på tværs af planetære, menneskelige og samfundsmæssige systemer får menneskesyn betydning for, hvordan vi forstår ansvar, trivsel og langsigtet udvikling.
Menneskesyn kommer til udtryk i økonomier, samfundsstrukturer og organisationsformer. Det præger de valg, vi træffer, og de rammer mennesker lever og arbejder i.
De 12 indre menneskerettigheder er vokset frem som et praksisnært svar på stigende mistrivsel, højt tempo og en arbejdskultur, hvor fokus på præstation og effektivitet kan skygge for menneskelige behov.
De sætter ord på grundlæggende menneskelige behov, grænser og ansvar og giver et grundlag for at arbejde med dem i hverdagens rammer, beslutninger og adfærd.
De kan danne afsæt for at:
- skabe fælles refleksion om menneskesyn
- kvalificere beslutninger og prioriteringer
- styrke dialogen om trivsel, ansvar og retning
- sætte ord på det, der ellers kan være svært at tale om
- arbejde med kultur og ledelse på en konkret måde
Overblik over
12 indre menneskerettigheder
Retten til at leve det gode liv
Retten til at finde og skabe mening
Retten til at være et helt menneske
Retten til at være (i) naturen
Retten til at være en vigtig del af fællesskabet
Retten til at blive tilgivet
Retten til at leve blive behandlet med ordentlighed
Retten til at sige nej
Retten til at tale din sandhed
Retten til at være dig
Retten til fordybelse
Retten til dannelse
Et opgør med et
reducerende (mekaniske) menneskesyn
Fortællinger og systemer bygger stadig ofte på en forståelse, hvor mennesker reduceres til funktioner i et produktionssystem, og naturen til en ressource, der kan udnyttes.
Når menneskesyn bliver synligt, bliver det også muligt at vælge andre retninger.
Det reducerende (mekaniske) menneskesyn
Medarbejdere, der vurderes ud fra effektivitet, fleksibilitet og tilgængelighed, også når det har omkostninger for trivsel og sundhed.
Naturen, der beskrives som råstof eller klimaaftryk frem for som det levende grundlag, mennesker selv er en del af.
Borgere i velfærdssystemer, der mødes som brugere eller sager mere end som deltagere i fællesskabet.
Børn, hvis trivsel gøres op i målinger og test, selv om trivsel også rummer det, der ikke let kan tælles.
Ældre, der betragtes gennem økonomiske perspektiver, selv om de også bærer erfaring og relationer.
Mennesker med sygdom, der forstås gennem diagnoser og forløb, selv om de fortsat er hele mennesker med behov for omsorg.
Arbejdsløse, der fremstår som tal i statistikker, selv om de rummer ressourcer og muligheder for at bidrage.
Det livgivende menneskesyn
De 12 indre menneskerettigheder beskriver nogle af de grundlæggende menneskelige betingelser, som gør det muligt for mennesker at leve, udvikle sig og trives.
De peger på behov for mening, værdighed, tilhør, grænser, fordybelse, forbindelse til naturen og mulighed for at være et helt menneske.
Samlet giver de et sprog for det menneskelige i arbejdsliv og samfund. Ikke som idealer, men som vilkår, der har betydning for, hvordan mennesker kan bidrage, tage ansvar og være en del af fællesskaber.
Et sprog for vores tid
- De 12 indre menneskerettigheder er et praksisnært afsæt for menneskesyn i en tid, hvor vores måder at organisere arbejde og samfund er under genforhandling
- De giver et fælles sprog for menneskelige behov og vilkår i beslutninger, ledelse og samarbejde
- De er et bidrag til samtalen om, hvad det vil sige at være menneske i arbejdslivet i dag
Kontakt
Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du vil høre mere om arbejdet med de 12 indre menneskerettigheder eller undersøge mulighederne for et foredrag eller en workshop.