05
Retten til at være
en vigtig del af et fællesskab
Mennesker har behov for at høre til. Det er en del af det at være menneske.
Relationer og fællesskaber har betydning for, hvordan mennesker trives og udvikler sig. Også når man i perioder føler sig udenfor, er man stadig en del af de sammenhænge, man indgår i.
Retten til at være en vigtig del af et fællesskab handler om at blive regnet med. At opleve, at man har betydning, og at ens tilstedeværelse gør en forskel.
Denne rettighed peger på betydningen af fællesskaber, hvor mennesker oplever at høre.
I organisationen
Skab en kultur, hvor alle oplever at høre til og blive regnet med, uanset rolle, baggrund, livssituation eller forskellighed i køn, alder, etnicitet, seksualitet, funktionsevne, kognitive styrker eller persontype.
Tænk fællesskab og samarbejde ind i opgaveløsning, møder og beslutninger, for ingen løser komplekse problemer alene.
Byg relationer og samarbejder på tværs af sektorer, fagligheder og perspektiver, fordi virkelighedens udfordringer ikke kan løses i siloer.
I dit lederskab
Vær den, der forbinder mennesker og perspektiver og skab fællesskaber, hvor tillid, værdighed og forskellighed kan trives.
Skab rum for ligeværdige relationer, hvor alle oplever sig som en vigtig del af fællesskabet, også dem, der ikke altid tager ordet først.
Grib ind, når du oplever eksklusion eller diskrimination, også når det er ubelejligt.
Kompetencer
Inklusion: At møde andre uden at ville ensrette og skabe rum, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men får lov at forme fællesskabet.
Samskabelse: At træde ind i det fælles med både initiativ og ydmyghed og være villig til at ændre retning, når nye perspektiver opstår.
Tal og data
83 % af medarbejdere ønsker fællesskab på jobbet, og 55 % vil overveje at sige op, hvis de ikke føler tilhør.
56 % øget jobperformance og 50 % færre opsigelser for medarbejdere med høj følelse af tilhør.
Samtalekort
til menneskelige samtaler
Kortene er til dig, der vil bringe de 12 indre menneskerettigheder i spil i samtaler om arbejdslivet, kulturen i organisationen, i ledelsesrummet eller i en pause med en kollega. Og til dig, der ønsker at bruge dem som menneske i dit eget liv.
Samtalekortene hjælper med at:
- Gøre de indre rettigheder levende i hverdagen
- Forbinde rettighederne og praksis i menneskelige og organisatoriske sammenhænge
- Åbne for samtaler om mening, retning og det, der betyder noget
- Styrke selvindsigt, relationer og fællesskab
- Skabe kontakt til det, der ligger bag vores handlinger, behov og valg
Kontakt
Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du vil høre mere om arbejdet med de 12 indre menneskerettigheder eller undersøge mulighederne for et foredrag eller en workshop.