Udviklet og faciliteret af: Rikke Louise Fage-Fjord og Renata Edsbjerg. Inner Human Rights formidler casen som eksempel.
Trivsel og samarbejde er centrale i skolens arbejde, både i ledelsen, i medarbejdergruppen og blandt eleverne.
Som en naturlig forlængelse af skolens fokus på bæredygtighed, valgte ledelsen at påbegynde arbejdet med indre bæredygtighed med de 12 indre menneskerettigheder som et menneskeligt og praksisnært fundament.
Rettighederne dannede et fælles fundament for alle workshops, men der blev også arbejdet med særligt udvalgte rettigheder.
En af dem var Retten til at være (i) naturen. Her blev der arbejdet med, hvordan naturens principper kan inspirere til en bevægelse væk fra et præstationsmindset og hen imod en mere helhedsorienteret tilgang, hvor både krop og sind får plads.
Arbejdet tog afsæt i naturens cykliske processer som en kilde til at gentænke måder at organisere, samarbejde og skabe trivsel på som en integreret del af hverdagen.
I alt blev der gennemført tre workshops og tre arbejdsmøder. Nogle med særligt fokus på ledelse, andre med deltagelse fra hele organisationen. Workshopformatet bestod af en kombination af klassiske oplæg og dialoger samt feltarbejde i naturen, hvor deltagerne fik mulighed for at koble refleksion og sanser sammen.
En af lederne detog i Facilitator i Inde Bæredygtighed for at understøtte hele processen.