Homo Economicus – det økonomiske menneske
I klassisk økonomisk teori findes begrebet Homo Economicus. Det økonomiske menneske.
Det beskriver et rationelt individ, der handler ud fra egeninteresse, har fuld information og søger at maksimere sin egen nytte. Modellen blev udviklet for at gøre menneskelig adfærd forudsigelig og målbar i økonomiske beregninger.
Som analytisk værktøj har den haft betydning. Som menneskesyn er den snæver.
Et reduceret billede af mennesket
Homo Economicus beskriver mennesket som kalkulerende og incitamentsstyret. Et individ, der reagerer på belønning og straf, og som primært motiveres af økonomisk gevinst.
Men mennesker handler også ud fra relationer, ansvar, mening og etik. Vi påvirkes af fællesskaber. Vi formes af kultur. Vi reagerer ikke kun på incitamenter, men på sammenhænge.
Når den økonomiske model får status af underliggende menneskesyn, får det konsekvenser for, hvordan vi designer vores systemer.
Sådan sætter det sig i praksis
I velfærdssystemet kan incitamentslogikker tage udgangspunkt i, at mennesker kun handler hensigtsmæssigt, hvis de reguleres økonomisk.
I sundhed og uddannelse kan måltal og effektiviseringskrav få forrang frem for relationer og faglig dømmekraft.
I samfundsøkonomien kan vækst blive det primære succeskriterium, uden at trivsel og økologisk balance tillægges samme vægt.
I organisationer kan styringsmodeller forme kultur og struktur med kontrol, KPI’er og præstationsmålinger som centrale redskaber.
Modellen er ikke ond. Den er forenklet. Problemet opstår, når forenklingen bliver styrende.
Fra uendelig vækst til livets rytmer
Kate Raworth udfordrer dette menneskesyn i Doughnut Economics. Hun peger på, at økonomien må indrettes inden for både sociale og økologiske grænser.
Den sociale bund handler om, at alle mennesker skal have adgang til grundlæggende behov som sundhed, uddannelse, deltagelse og tryghed.
Det økologiske loft handler om at respektere planetens grænser for klima, biodiversitet og ressourcer.
Mellem disse to grænser findes et rum, hvor mennesker og natur kan trives.
Raworths arbejde bygger på et andet menneskesyn end Homo Economicus. Mennesket forstås som:
– socialt og gensidigt afhængigt
– adaptivt og formet af kontekst
– indlejret i natur og samfund
Det er et mere nuanceret og realistisk billede af mennesket.
Menneskesyn er ikke neutralt
Hvordan vi forestiller os mennesket, former de systemer, vi bygger.
Hvis vi ser mennesker som isolerede nytteoptimerende individer, vil vi organisere derefter. Hvis vi ser mennesker som relationelle, ansvarlige og afhængige af naturens rammer, vil vores strukturer se anderledes ud.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvilken økonomi vi ønsker.Men hvilket menneskesyn den hviler på.
De 12 indre menneskerettigheder kan læses som et svar på denne reduktion. De peger på menneskelige vilkår, som økonomiske modeller sjældent indfanger – men som har betydning for, hvordan mennesker kan leve, arbejde og bidrage i fællesskaber.